KØB BILLET
MENU

 undefined
 Copyright: Rothko Chapel


NJORD - IN COLOUR & SPIRIT // 
ÅBNINGSKONCERT // THE ROTHKO CHAPEL

Vi sætter barren højt og går i dybden med forbindelser mellem farver og toner, og mellem toner, ord og bevægelser. 

Den 29. januar 2021 springer NJORD for første gang ud som festival - efter 6 år som biennale. Under overskriften In Colour & Spirit dykker NJORD ned i samspillet mellem klangfarver og farveklange, mellem musik, farver og spiritualitet. Over to dage vil der være koncerter, visuals, dans, børneteater og iscenesatte sagn og eventyr, og så selvfølgelig workshops, samtalesaloner og talks, der går i dybden med temaet.

 

Åbningskoncert

NJORD – in Colour & Spirit 

Vi skyder festivalen i gang med en stort anlagt koncert i Holmens Kirke fredag den 29. januar kl. 19.30 med den amerikanske maler Mark Rothko som tema. Rothkos store lærreder undersøger farvernes iboende kvaliteter og udtryk, og hvad der sker i samspillet med betragteren. Hans billeder og farveunivers har inspireret mange komponister og andre kunstnere, ikke mindst hans sene hovedværk udført til ”The Rothko Chapel” i Houston, USA - et økumenisk kapel, der inviterer mennesker fra alle religioner til at mødes og samtale med hinanden. I 2021 kan The Rothko Chapel fejre 50 års jubilæum.

Vi fejrer med ved åbningskoncerten, hvor Morton Feldmans ikoniske Rothko Chapel (1972) opføres sammen med finske Kaija Saariahos Sombre, som blev bestilt og opført i 2012 i Rothko kapellet, samt danske Kristian Rymkiers Nuance, der er bestilt af NJORD og uropføres ved festivalen, og som er skrevet med inspiration i Rothkos øvrige billedunivers. Lys designeren Jesper Kongshaug står for en spektakulær, visuel fortolkning.

Vært: Kristian Leth, forfatter, musiker, programvært o.m.m.

 

Vi opdaterer løbende hjemmesiden og præsenterer drypvis de forskellige koncerter, forestillinger, udstillinger og samtalesaloner, som løber af stablen under festivalen. Følg også med vores Facebook side. 

FREDAG 29/1 //
// NORDATLANTENS bRYGGE

17.00 - 18.00

Kunstbetragtning
Introduktion til Mark Rothkos billedunivers
v/ Ove Frankel


// HOLMENS KIRKE

ÅBNINGSKONCERT // 
// THE ROTHKO CHAPEL

18.30
Dørene åbner

19.00 - 19.30

Indføring i New Yorker skolen
v/ Kristian Leth


19.30 - 21.00

Kaija Saariahos (FI)
SOMBRE (2012)

Kristian Rymkier (DK):
NUANCE, uropførelse
Bestillingsværk til denne aften

PAUSE

Morton Feldman (US):
THE ROTHKO CHAPEL (1971)

MEDVIRKENDE

Hanne Marie le Fevre, mezzosopran
Nana Bugge Rasmussen, mezzosopran
Jakob Bloch Jespersen, baryton
Hélène Navasse, basfløjte
Mina Fred, bratsch
Rikke Sandberg, celeste
David Hildebrandt, slagtøj
NN, Harpe
Yonas Ben-Hamadou, Kontrabas

Sokkelund Sangkor
Morten Schuldt-Jensen, dirigent

Jesper Kongshaug, lys design

Kristian Leth, vært


ENTRÉ : 250 kr.

Køb billet

NJORD | 29. - 30. JAN 2021 | KØBENHAVN

NJORD er Københavns vinterfestival for ny, nordisk kunstmusik. NJORD samler en række komponister, musikere, visuelle kunstnere, digtere, instruktører o.a. i nordiske samarbejder omkring en række tværkunstneriske projekter i.

TILMELD DIG NYHEDSBREV