MENU

undefined

Lena Willemark. Foto: Mats Lefvert.

MUSIKKENS MARKEDSDAG
– gå på opdagelse i musikken fra de nordiske folk

Oplev en dag fyldt med ny kunstmusik og nordiske folketraditioner for store såvel som små, når NJORD Festival 2022 indtager pakhuset.

 

Den populære Musikkens Markedsdag vender tilbage til Nordatlantens Brygge. I Norden har vi fælles skat af gamle sagn og folkekultur. Den er ikke kun noget, der hører en fjern fortid til, men en konstant kilde til inspiration og nye udtryk. Musikfestivalen NJORD inviterer på en musikalsk opdagelsesrejse, hvor folkekultur, sagn og vild natur bliver til nye toner, vi kan spejle os selv i.


MUSIKTEATER FOR BØRN
’Aske og prinsessen på den hvide hest’ er en sjov og poetisk forestilling med levende musik, digte, dukker og operasang. Børneteatertruppen SAUM blander det eventyrlige med det velkendte til en historie om ensomhed og venskab - Om at blive overset og blive set. SAUM skaber en verden fuld af lyde, rytme og melodier, hvor musikken fortæller på linje med ord og handling.

Forestillingen er for børn fra 4 år og op, men det finurlige univers kan nydes af hele familien.


SÆTERKVINDERNES VILDE SANG & NUTIDENS KVINDESTEMMER
Folkemusikstjernen Lena Willemark demonstrerer sæterkvindernes unikke sangtradition, kulning, som hun lærte i sin opvækst i Älvdalen i Dalarna. Sammen med komponisten Karin Rehnqvist, fortæller de to om deres samarbejde, og hvordan folklore-traditionerne forvandles i mødet med den moderne klassiske musiktradition. Og så kan man få indblik i musikkens skabelsesproces. De seks mandlige guitarister fra CRAS Ensemble har indbudt seks kvindelige komponister fra hele Norden til i fælleskab at udvikle et værk, der i sidste ende skal blive et mangefacetteret portræt af, hvad det vil sige at være et nordisk menneske anno 2022.


FOLKEMUSIKKENS MODERNE KNOPSKUD
I løbet af dagen kan man sætte sig til rette og nyde en række flotte koncerter, hvor moderne nordiske komponister har hentet inspiration fra folkekulturen. Det færøske ensemble Aldubáran og saxofonisten Jeanette Balland opfører et rent færøsk program, bl.a. uropføres den kendte komponist Sunleif Rasmussen ’In Memoriam’ (2021), som er inspireret af komponistens triste afsked med flere familiemedlemmer i 2019, hvor hver sats skildrer et familiemedlems karakter. Koncerten ’Sjurdúr, færøske sungne fortællinger om bl.a. Sigurd Fafnersbane’ er baseret på en ældgammel færøsk digtcyklus, og et uddrag af Outi Tarkiainen samiske værk ‘The Earth, Spring’s Daughter’ er også på programmet. Senere på eftermiddagen får den norske komponist Lasse Thoresens nye værkStrains from hither and yonder (2021)’ danmarkspremiere. Og så kan man opleve Georg Crumb’s klassiker ’Vox Balaenae’ (’Hvalens stemme’), opført med videokunst af Unn Fahlstrøm.


MEDVIRKENDE
Ensemble Aldubáran (FO), Musikteatret SAUM (Nordisk), Jeanette Balland (FO), Else Torp (DK), CRAS Guitarister (Nordisk), Maiken Mathisen Schau (NO), Audun Sandvik (NO), Trond Schau (NO) med flere

ARRANGØR
Programmet er sammensat af NJORD Festivalen og præsenteres i samarbejde med Nordatlantens Brygge.

 



 

 

 

Lørdag 21/1 //
// Nordatlantens Brygge 

MUSIKKENS MARKEDSDAG

10.30-17.00 // Fri entré

STUEN
10.30 Dørene åbner
Hele dagen Udstillingen IMPORT – EKSPORT Kulturmødet mellem Grønland og Danmark

1. SAL
Hele dagen
Hæng ud med isbjørnen
Vær kreativ med farver og papir

5. SAL
10.30 Caféen åbner

ØST SALEN
11.00-11.30
Musikteater for børn: Aske og prinsessen på den hvide hest

12.30-13.00
Musikteater for børn: Aske og prinsessen på den hvide hest

15.00-16.30
Åben workshop: Nordic Future (Female) En scrapbog fra hele Norden

VEST SALEN
12.00-12.50
Koncert: Sjurdúr, færøske sungne fortællinger om bl.a. Sigurd Fafnersbane

13.00-13.50
Koncert: The Distance Between Us: Ensemblet Aldubáran fra Færøerne (Uropførelse)

14.00-14.50
Koncert: Sæterkvindernes lokkeråb

16.00-17.00
Koncert: Hvalers sang, hånende gletjere og jublen

 

Medvirkende

Musikteatret SAUM

Aldubáran - Færøsk Kammerensemble
Jeanette Balland, saxofoner

Else Trop, sopran
Kristina Thede Johansen, saxofon
Jón Festirstein, violin

Lena Willemark, sanger
Karin Rehnqvist, komponist

Maiken Mathisen Schau, fløjte
Audun Sandvik, cello
Trond Schau, piano

CRAS Guitarensemble med komponister &
Louise Beck, iscenesætter



NJORD | 19. - 21. JAN. 2023 | KØBENHAVN

NJORD Biennale er Københavns biennale for ny, nordisk kunstmusik. Biennalen samler en række komponister, musikere, visuelle kunstnere, digtere, instruktører o.a. i nordiske samarbejder omkring en række tværkunstneriske projekter.

TILMELD DIG NYHEDSBREV